WOLF CAMPER blev grundlagt i 1992. Vi havde et ønske om at hjælpe andre med at få den samme intense oplevelse af samhørighed med naturen, som vi følte, når vi sad sammen rundt om bålet efter en aktiv dag i naturen. Vi startede som et lille hobbyfirma med fokus på udvikling af letvægtstelte. Hurtigt blev der behov for større lokaler, og i 1999 etablerede vi os som professionel virksomhed. I 2003 blev vores domicil bygget på en smuk naturgrund i Tårs i Nordjylland. Vores produkter vinder stadig større opmærksomhed i udlandet, og i dag består vores stamme af kunder fra hele verden, som deler vores kærlighed til naturen – og det dybe kammeratskab, som vi oplever, når vi nyder naturen til fulde med vores venner og familie. .
Hos WOLF CAMPER drømmer vi om at gøre det muligt for alle at komme ud i naturen. Vi vil gerne medvirke til, at mennesker kan opleve at være i samhørighed med naturen – og styrke deres relationer til andre gennem fantastiske naturoplevelser. Man trækker vejret anderledes, når man har været ude i naturen i nogle timer. Den simpleste mad bliver gourmet efter en dagsvandring i sol og blæst. Ansigterne rundt om bålet lyser op i skæret fra flammerne, og trætheden i kroppen forløses i snak og latter. At være i harmoni med naturen er en fornemmelse af balance og lethed. Fornemmelsen opstår, når mennesket og naturen møder hinanden i øjenhøjde. Vi drømmer om at skabe udstyr til aktive folk, som har en kvalitet og finesse, der gør det enkle liv let at leve.
Indianeren i WOLF CAMPERs logo symboliserer menneskets oprindelige samhørighed med naturen. Indianerens evne til at samarbejde med elementerne og på respektfuld vis udnytte naturens ressourcer er vores grundlæggende inspiration. Indianeren er tæt knyttet til sin stamme. Sammenholdet styrkes gennem rituelle handlinger, fortællinger om forfædrene og overlevering af stammens kulturelle arv til de yngre generationer. Vi er inspireret af fællesskabet, friheden og det enkle liv i pagt med naturen.
Webbureau ITTP